Du inviteres til 2 timers gratis håndboldfitness

I forbindelse med Gadstrup Idrætsforening 100 års jubilæum er Gadstrup Håndbold glade for at få besøg af Danmarks første håndboldfitness ambassadør fra Kirke Hyllinge.

Under mottoet ”Lidt sundere – meget sjovere” er Håndboldfitness blevet en helt ny og alsidig form for fleksibel træning og udviklet af Dansk Håndbold Forbund i 2011.

Håndbold fitness henvender sig til alle håndboldspillere – såvel som ikke håndboldspillere og nybegyndere uanset om du er kvinde eller mand i alderen 30+. Det er ofte den gruppe, der ønsker at dyrke sjov idræt, sammen med andre under mere fleksible former end traditionelle håndboldtræning med 2 x ugentlig træning og kamp i weekenden. Håndboldfitness henvender sig også til de spillere, som måtte stoppe grundet fysiske skavanker og skader.

Håndboldfitness er for dig som gerne vil bevæge dig og træne med fleksibilitet og uden tilmelding. Håndboldfitness består af 3 forskellige træningsmoduler af 40 minutters varighed, hvilket gør det meget fleksibelt for medlemmer at gå til. Med andre ord – ingen kampe, ingen bindinger. De tre moduler er: Puls (løbetræning), Power (styrke) og Play (boldspil med bløde Street Handball), hvor også er det på mini-baner (på tværs af den traditionelle håndboldbane).

Du kan se mere på Dansk Håndbold Forbunds hjemmeside eller Facebook gruppen Håndboldfitness. Er det ikke nok så kom op i Ramsøhallen TIRSDAG D. 11. SEPTEMBER med start kl. 19.30. Det kræver ingen forudsætninger for at begynde og hvem ved måske møder du nogle du kender. Medbring hellere træningstøj, indendørs sko, håndklæde for man får sved på panden samt vand til at slukke tørsten. Vel mødt.

 

 

 

Der er lukket for kommentarer.